Fra smagsprøver til rigtige måltider

Efter de første smagsprøver kommer der et tidspunkt, hvor maden begynder at fylde mere. Skefuldene bliver flere, portionerne lidt større, og maden går fra at være en spændende oplevelse til også at være noget, der mætter og giver din baby kræfter til at vokse. For nogle sker det efter et par måneder med små smagsprøver, for andre går det hurtigere. Det er en spændende tid, og det behøver ikke at blive kompliceret.

Et lager af jern fra fødslen

Din baby er født med et lager af jern, som dækker behovet omtrent det første halve år. Det gælder, uanset hvornår din baby begynder at spise. Omkring 6 måneder begynder lageret at slippe op, samtidig med at din baby vokser og bliver mere aktiv. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at maden fra omkring 6 måneder er jernholdig, så din baby fortsat har det, der skal til for at vokse og udvikle sig.

Det betyder ikke, at mælken bliver uvigtig. Modermælk og modermælkserstatning giver stadig meget af næringen og energien, og din baby får fortsat bryst eller flaske ved siden af maden. Men maden går fra at være mest en smagsoplevelse til også at være en vigtig kilde til jern og energi.

Når din baby starter omkring 6 måneder

Starter din baby på mad omkring 6 måneder, går det typisk lidt hurtigere end ved en tidligere start. Din baby er allerede godt i gang med at få brug for jern udefra, og derfor anbefaler den europæiske ekspertforening for børns ernæring, at jernrig mad gerne må være blandt de allerførste ting, din baby smager. En lille skefuld kødmos eller lidt moset fisk i grøntsagsmosen er altså en fin begyndelse.

Mange sundhedsplejersker anbefaler også, at maden ved en start omkring 6 måneder hurtigt bliver varieret, og at portionerne i løbet af nogle uger bliver så store, at de mætter. Din baby skal stadig have bryst eller flaske efter behov, og det er din baby, der sætter tempoet. Startede din baby tidligere med små smagsprøver af grød og grøntsager, er det omkring 6 måneder, at jernet for alvor skal med.

Jernrig mad i babystørrelse

Den bedste kilde til jern er kød, fjerkræ og fisk. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at din baby får det ved så mange måltider som muligt. Det lyder måske af meget, men det handler om små mængder. En lille skefuld kødmos eller lidt fisk rørt i grøntsagsmosen gør en stor forskel. Æg, bønner, linser og fuldkornsgrød eller jernberiget grød er også gode kilder. Får din baby ikke modermælkserstatning, som i forvejen er tilsat jern, er jernberiget grød en særlig god hjælp.

Mange er usikre på, hvordan kød bliver til babymad, men det behøver ikke at være svært. Du kan sagtens bruge det, du alligevel laver til dig selv, så længe du tager din babys portion fra, før der kommer salt på. Kød og kylling skal være helt gennemstegt, og fisk skal være helt uden ben. Flere råd om at tilberede maden trygt finder du i Sikker mad til små munde.

Frugt og grønt hjælper jernet på vej

C-vitamin i frugt og grøntsager hjælper kroppen med at optage jernet fra maden. Det er derfor en god idé at servere lidt frugt eller grønt til måltidet, især når jernet kommer fra grød, bønner eller linser. Det kan være broccoli i mosen, lidt pære til grøden eller et par stykker blødt grønt ved siden af.

Det er en enkel vane, der gør meget. Når du tænker i måltider med lidt kød, fisk eller bælgfrugter plus noget frugt eller grønt, får din baby både jern og de stoffer, der gør det lettere at optage.

Dråber og tilskud

D-vitamindråberne fortsætter som før. Sundhedsstyrelsen anbefaler 10 mikrogram D-vitamin hver dag til alle børn fra 2 uger til 4 år, hele året. Den eneste undtagelse er babyer, der drikker meget modermælkserstatning, og den undtagelse gælder typisk ikke længere, når maden begynder at fylde mere og mælken mindre. Dråberne kan ikke erstattes af fiskeolie eller levertran, som ikke anbefales til børn.

Jerntilskud er kun til nogle børn. Det gives til børn, der er født for tidligt eller har vejet under 2.500 gram ved fødslen, og altid efter aftale med sundhedspersonalet. Andre børn får det jern, de har brug for, fra maden, og derfor er de jernrige måltider så vigtige.

Fra ét til flere måltider om dagen

De fleste starter med ét måltid om dagen og går derefter til to, måske tre. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at babyer mellem 6 og 8 måneder får mad 3–5 gange om dagen. Hvor hurtigt din baby kommer derop, afhænger af, hvornår din baby startede, og af lysten og appetitten.

Et godt tegn på, at din baby er klar til et måltid mere, er, at maden spises med interesse, og at portionerne gerne må blive lidt større. Læg det nye måltid på et tidspunkt, hvor din baby er vågen og oplagt. Mange begynder med frokost og tilføjer derefter et måltid sidst på eftermiddagen og et om morgenen. Der er ingen fast rækkefølge, og det er helt fint at tilpasse til din hverdag. Appetitten kan svinge fra dag til dag, og din baby regulerer selv, hvor meget der skal til, ofte over flere dage.

To opskrifter med jern

Her er to enkle retter, du kan lave i en større portion og fryse i små bægre eller isterningbakker. Husk teskefulden af smør, plantemargarine eller olie i hver portion, som Fødevarestyrelsen anbefaler til hjemmelavet babymad.

Kartoffelmos med oksekød og gulerod. Kog en kartoffel og en gulerod møre. Brun lidt hakket oksekød i en gryde uden salt, til det er helt gennemstegt. Blend eller mos det hele med lidt af kogevandet eller modermælk eller modermælkserstatning, og rør en teskefuld smør i. Gør konsistensen grovere, efterhånden som din baby bliver vant til at tygge.

Linsemos med søde kartofler. Kog en håndfuld røde linser sammen med tern af sød kartoffel i usaltet vand, til alt er mørt. Mos med en gaffel, og rør en teskefuld olie i. Server gerne med lidt moset pære eller broccoli ved siden af, så C-vitaminet hjælper jernet på vej.