Babys første skemad

Den første skefuld er et lille øjeblik, mange forældre husker længe. De fleste babyer er klar et sted mellem 4 og 6 måneder, og helst tæt på 6, når de kan holde hovedet selv, sidde med lidt støtte og følge nysgerrigt med, når du spiser. Din baby møder en ny smag, en ny konsistens og en ske, og det hele sker på én gang. Det behøver hverken at være stort eller perfekt. Med lidt ro, en lun skefuld og masser af tid kommer din baby godt fra start, og resten kommer helt af sig selv dag for dag.

Vælg et godt tidspunkt

Start med ét måltid om dagen. Mange vælger frokosten, fordi din baby ofte er udhvilet og i godt humør midt på dagen. Det vigtigste er, at din baby er vågen, oplagt og ikke alt for sulten. En meget sulten baby vil helst have mælk, og så er der ikke tålmodighed til at prøve noget nyt. Find derfor et tidspunkt et stykke tid efter sidste amning eller flaske, og giv mælken efter måltidet.

I starten kan det være en god idé, at din baby spiser lidt før eller efter dit eget måltid. Så har du hænderne fri og fuldt fokus på din baby. Du kan se, hvordan din baby reagerer, og du kan tage den tid, der skal til, uden at din egen mad bliver kold. Senere, når rytmen er på plads, er det dejligt at sidde ved bordet og spise sammen.

Sådan giver du den første skefuld

Den første portion er lille. En halv teske er en fin start, og mere behøver det ikke at være. Maden skal være lun, ikke varm. Rør godt rundt, hvis du har varmet den, og smag selv på en ren ske, eller dup lidt på indersiden af dit håndled.

Det er fristende at skubbe maden ind eller tørre den af på overmunden. Prøv i stedet at vente på den åbne mund. Det giver din baby mulighed for selv at være med, og din baby lærer, at det er trygt at sige både ja og nej tak. Drejer din baby hovedet væk, lukker munden eller bliver urolig, er det et tegn på, at det er nok for i dag.

I de første dage kommer meget af maden ud igen. Det betyder ikke, at din baby ikke kan lide den. Tungen er vant til at sutte og skubber helt automatisk fremad. Det er en refleks, der aftager, efterhånden som din baby øver sig i at flytte maden bagud i munden og synke den. Saml bare maden op med skeen og tilbyd den igen.

Fra tynd til tykkere grød

Den allerførste grød og mos er tynd, næsten flydende, så den er nem at have i munden. Efterhånden som din baby bliver vant til at spise, gør du maden tykkere og lidt grovere. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at maden gerne må have en relativt grov konsistens fra starten, fordi din baby så hurtigt lærer at bearbejde maden og tygge. Du behøver altså ikke blende alt helt glat. Det er ofte nok at mose maden med en gaffel.

Tilsæt aldrig salt eller bouillon til din babys mad. Fedt er derimod vigtigt. Din baby kan kun spise små portioner ad gangen, og fedt er det næringsstof, der giver mest energi pr. gram, så selv en lille portion giver kræfter til at vokse. Fedtet giver også fedtsyrer, som kroppen bruger til at danne nye celler. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at du rører en teskefuld fedtstof i hver portion hjemmelavet grød og mos. Skift gerne mellem smør, blød plantemargarine og olie som rapsolie eller olivenolie, for din baby får i forvejen en del af den slags fedt, der er i smør, fra mælken. Færdigkøbt grød og babymad i glas skal ikke have ekstra fedtstof, fordi den i forvejen giver energi nok.

Mælk gør maden blød og velkendt

Den mælk, du rører i grøden og mosen, er modermælk eller modermælkserstatning, indtil din baby er 1 år. Den gør maden blød og cremet, og den velkendte smag kan gøre det lidt lettere for din baby at tage imod noget nyt. Giver du modermælkserstatning, kan du blande en lille smule efter vejledningen på pakken og røre den i maden lige før servering.

Tre nemme opskrifter til de første uger

De første opskrifter er enkle med få ingredienser, så din baby kan lære de enkelte smage at kende. Lav gerne en større portion og frys den i isterningbakker. Så kan du nøjes med at tø et par terninger op ad gangen.

Den milde grundgrød. Kog majsmel, hirsemel eller boghvedemel op med vand efter anvisningen på pakken, og lad det koge, til grøden er jævn. Tag gryden af varmen, og rør en teskefuld smør eller olie og et par mælketerninger i. Lav grøden tynd i starten, og gør den tykkere med lidt mere mel, når din baby er vant til at spise. Havregryn kan også blendes og koges til grød. Risgrød er fin en gang imellem, men ikke hver dag.

Sød grøntsagsmos. Skræl en kartoffel og en gulerod, skær dem i stykker, og kog dem møre i usaltet vand. Mos dem med en gaffel, og rør modermælk eller modermælkserstatning og en teskefuld smør eller olie i, til mosen har en konsistens, din baby kan lide. Squash, blomkål og broccoli kan bruges på samme måde.

Blød frugtmos. Skræl et æble eller en pære, og kog frugten mør i en smule vand. Mos den med en gaffel. En helt moden banan eller en blød avocado kan moses direkte uden at blive kogt. Frugtmos er dejlig alene eller rørt i grøden.

Spinat, rødbede, fennikel og selleri venter du med, til din baby er over 6 måneder, fordi de indeholder meget nitrat.

Færdigmad på travle dage

Har du en travl dag eller er på farten, er færdigmad i glas eller klemmepose et trygt valg. Mad til børn under 3 år er underlagt særligt strenge krav. Middagsretter tager du ud af emballagen og varmer let til cirka 40 grader, mens grød og frugtmos kan gives, som de er. Giv gerne frugtmos fra klemmeposer på en ske eller i en skål, så din baby øver sig i at spise frem for at sutte.

Du kan sagtens veksle mellem hjemmelavet mad og færdigmad, alt efter hvad der passer ind i hverdagen. Når din baby har vænnet sig til det første måltid og spiser med lyst, kan du lægge et måltid mere ind, for eksempel om morgenen eller sidst på eftermiddagen. Bryst eller flaske kommer fortsat efter maden.