En god rytme for din babys måltider
Sådan kan en dag med hovedmåltider og mellemmåltider se ud
Når din baby har spist mad i nogle måneder og får mad flere gange om dagen, begynder dagen ofte at få sin egen rytme. For mange sker det omkring 8 til 10 måneder. Du kan mærke, at din baby er klar til en fast rytme, når maden bliver spist med lyst ved de fleste måltider, og der kan gå et par timer mellem måltiderne, uden at sulten bliver for stor. Måltiderne bliver små faste punkter, som din baby kan glæde sig til, og for mange giver det mere ro i hverdagen. Her kan du se, hvordan en dag kan se ud, hvad der kendetegner hoved- og mellemmåltider, og hvorfor det er helt i orden, at ingen dage er ens.
Hovedmåltider og mellemmåltider
Omkring 8 til 9 måneder spiser mange babyer mad fire til fem gange om dagen og får bryst eller flaske to til tre gange. Fra omkring 9 måneder bliver det for de fleste til en rytme med tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider. Overgangen sker gradvist, og den følger din babys appetit. Mælken har stadig sin plads hele vejen, og bryst eller flaske kan komme efter nogle af måltiderne, om morgenen, inden lur eller ved sengetid, alt efter hvad der passer dig og din baby.
Hovedmåltiderne er morgenmad, frokost og aftensmad. Her får din baby de mest mættende retter, for eksempel grød, familiens mad moset eller i små stykker og gerne med kød, fisk, æg, bønner eller linser. Mellemmåltiderne er mindre og lettere. De holder appetitten i gang mellem hovedmåltiderne og giver din baby energi, så sulten ikke bliver for stor, inden næste hovedmåltid.
Et bud på en dag
Her er et eksempel på, hvordan en dag kan se ud for en baby på 9 til 10 måneder. Din babys dag ser sikkert lidt anderledes ud. Tidspunkterne flytter sig efter, hvornår din baby vågner og sover, og mælken kan være bryst, flaske eller begge dele.
En eksempeldag
Tilpas rækkefølge og tidspunkter, så det passer til din baby og din hverdag.
Når din baby vågner: bryst eller flaske.
Morgenmad: havregrød eller boghvedegrød med lidt moset pære og en teskefuld smør, og vand i åben kop.
Formiddag: et lille mellemmåltid som bløde stykker banan eller en rugbrødshaps med leverpostej.
Frokost: kogt kartoffel og broccoli groft moset med lidt laks, og vand til. Bryst eller flaske efter maden, hvis din baby har lyst.
Eftermiddag: et mellemmåltid som lidt yoghurt naturel med revet æble eller et par stykker blødt brød.
Aftensmad: familiens mad, taget fra før der saltes, for eksempel kødsovs med pasta og kogte gulerodsstave.
Ved sengetid: bryst eller flaske.
Meget af det, din baby spiser, kan laves ud fra det, der allerede er i køleskabet, og en rest fra aftensmaden kan fint moses og blive til frokost dagen efter. Så behøver det ikke tage lang tid at få måltiderne på plads.
» Når der er et par timer mellem måltiderne, når appetitten at bygge sig op. «
Rytmen hjælper både appetit og søvn
Når måltiderne kommer nogenlunde på samme tid hver dag, lærer din baby hurtigt, hvad der skal ske. Det giver tryghed, og mange babyer bliver lettere at putte, når de har fået et godt måltid inden lur eller nat. En fast rytme gør det også lettere for dig at planlægge dagen.
Rytmen hjælper også appetitten. Hvis din baby får lidt at spise hele tiden, er appetitten sjældent stor, når hovedmåltidet kommer. Når der er et par timer mellem måltiderne, når appetitten at bygge sig op, og maden smager bedre.
Find din babys rytme
Hent BabyAtlas, og få idéer til måltider og hverdag, der passer til din babys alder. Gratis på iOS og Android
Gode mellemmåltider
Et mellemmåltid behøver ikke være stort eller tage lang tid at lave. Det vigtigste er, at det er nærende og let at spise, og at din baby sidder godt i sin høje stol, mens der spises, ligesom ved de andre måltider.
Idéer til mellemmåltider
Skift gerne mellem dem, så din baby får variation.
Bløde stykker frugt som banan, moden pære eller kogt æble.
Rugbrødshapser eller blødt brød med et tyndt lag pålæg, for eksempel leverpostej, smøreost eller moset avocado.
Yoghurt naturel med moset eller revet frugt, i en mængde der passer ind i dagens samlede mælk.
Kogte grøntsagsstave som gulerod, squash eller broccoli med et lille håndtag.
En lille portion grød, hvis din baby har brug for noget mere mættende.
Rosiner er populære hos mange småbørn, men giv dem med måde. Fødevarestyrelsen anbefaler højst cirka 50 gram rosiner om ugen til børn under 3 år, hvilket svarer til omkring 1 deciliter. Kanel er også fint en gang imellem, men ikke som kanelsukker på grøden hver dag. Frugt i klemmeposer indeholder ofte meget sukker og regnes som en snack. Den kan være praktisk på farten, men til hverdag giver et stykke frugt eller en rugbrødshaps din baby noget at tygge på.
Vand er det bedste at drikke
Til både hovedmåltider og mellemmåltider er vand det bedste, din baby kan drikke. Saft og juice er ikke nødvendigt. Når vand er det, der står på bordet fra starten, bliver det det naturlige valg, også når din baby bliver større.
Efterhånden som din baby spiser mere mad, får vandet også en større rolle i løbet af dagen. Sæt gerne en kop vand frem til hvert måltid, og tilbyd også vand ind imellem, for eksempel efter en lur, på en tur ud af huset eller på en varm dag.
Når dagen ikke går efter planen
Nogle dage passer rytmen bare ikke. Din baby sover længere end normalt, dagen byder på ture ud af huset, eller der kommer en tand, som gør det mindre sjovt at spise. Det er helt i orden. Så kan et mellemmåltid blive til et lidt større måltid, eller et måltid kan blive sprunget over, uden at det gør noget.
Det samme gælder appetitten. Nogle dage spiser din baby det hele, andre dage næsten ingenting til et måltid. Babyer regulerer selv deres appetit, og ofte jævner det sig ud over nogle dage i stedet for ved hvert enkelt måltid. Hold fast i at tilbyde mad på de faste tidspunkter. Det, der tæller, er hverdagen over tid, ikke den enkelte dag.
