Fra glat mos til små stykker

Når din baby har spist grød og mos i et stykke tid og er blevet tryg ved det, venter et nyt og spændende skridt. For mange sker det et sted mellem 7 og 9 måneder. Maden må nu gerne få mere struktur, så den går fra glat mos til grove klumper og senere til små stykker, som din baby selv kan samle op. Her kan du læse, hvorfor det er vigtigt, hvordan du gør det trin for trin, og hvornår brød, ris og pasta kan komme på menuen. Det sker i din babys eget tempo, og mange bliver overraskede over, hvor hurtigt det går, når babyen får lov til at øve sig.

Derfor må maden gerne blive grovere

At spise er noget, man lærer, og munden bliver bedre af at øve sig. Tungen skal lære at flytte maden rundt, kæben skal lære at knuse den, og din baby skal lære at synke en mundfuld, der ikke er helt glat. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at maden gerne må have en relativt grov konsistens allerede fra starten.

En europæisk ekspertgruppe inden for børns ernæring anbefaler, at babyer spiser mad med klumper senest omkring 8 til 10 måneder. Man har set, at børn, der bliver længe ved helt glat mos, oftere får sværere ved at spise senere og spiser mindre frugt og grønt. Det er en sammenhæng og ikke en skarp grænse, men det er en god grund til at lade din baby prøve sig frem i god tid.

Ifølge WHO, Verdenssundhedsorganisationen, kan de fleste babyer spise fingermad omkring 8 måneder, og ved 12 måneder kan de fleste spise de samme typer mad som resten af familien. Overgangen sker altså gradvist over nogle måneder, og hvert lille skridt tæller.

Gummerne gør arbejdet

Mange tror, at en baby skal have tænder for at kunne tygge, men sådan er det ikke. Gummerne er overraskende stærke og kan sagtens mose en blød kartoffel eller et stykke kogt gulerod. De tænder, der for alvor knuser maden, kommer typisk først et godt stykke senere, så det er gummerne, der gør arbejdet i lang tid. Selve tygningen udvikler sig gradvist, efterhånden som tungen og kæben får mere øvelse.

Når din baby møder nye klumper, kan brækrefleksen, også kaldet svælgrefleksen, sætte ind. Den går i gang, når mad kommer for langt tilbage i munden, før babyen er klar til at synke, og skubber maden frem igen. Hos babyer sidder brækrefleksen langt fremme på tungen, og den flytter sig længere tilbage med erfaring. Derfor ses den ofte netop i de uger, hvor maden bliver grovere. Det kan lyde voldsomt, men det er en beskyttelse. Bliv rolig, og giv din baby tid til selv at få styr på mundfulden.

Trin for trin fra glat til hakket

Overgangen behøver ikke ske på én gang. Når din baby spiser det, den får nu, uden besvær, kan du gå et lille skridt videre. Mange oplever, at det bliver lettere, når de moser maden med en gaffel i stedet for at blende den. Så kommer der helt naturligt lidt struktur i maden, og din baby vænner sig til den lidt efter lidt.

Spiser din baby både fra ske og med fingrene, kan du give groft mos på skeen og lægge et par stave af kogt gulerod eller kartoffel ved siden af. Det er også helt almindeligt, at det går lidt frem og tilbage. Nogle dage vil din baby helst have det velkendte, og så er det fint at give lidt glattere mad og prøve igen en anden dag.

Små fingre, små bidder

Omkring 8 til 9 måneder begynder mange babyer at gribe med tommel- og pegefinger, det man kalder pincetgrebet. Indtil da fungerer stave, som din baby kan holde i hele hånden, bedst. Pincetgrebet er typisk godt på plads omkring 10 til 12 måneder, og så kan du skære maden i små stykker, som din baby kan samle op ét ad gangen.

Det er god træning for både fingre og mund. Din baby øver sig i at få fat, føre stykket til munden og tygge det, og det tager tid. Læg gerne få stykker frem ad gangen, så det er overskueligt, og fyld op, når de er spist. Stykkerne skal stadig være så bløde, at de kan moses mellem tommel- og pegefinger.

Noget mad skal tilberedes på en særlig måde, før det passer til små munde. Fødevarestyrelsen råder til, at hele nødder og mandler, rå gulerod og hele vindruer bliver blendet, revet eller skåret, før de gives til små børn. Du kan se, hvordan du gør, i Sikker mad til små munde.

Brød, ris og pasta på menuen

Fra omkring 8 måneder kan din baby begynde at få brød med pålæg, når bløde klumper i maden går uden besvær, og din baby laver tyggebevægelser med kæben. Start med bløde typer som grahamsbrød, sigtebrød og rugbrød uden hele kerner. Almindeligt rugbrød kan komme på omkring 9 til 12 måneder. Skær brødet i små tern, de såkaldte rugbrødshapser, eller i smalle strimler, som din baby kan holde om.

Pålægget skal være blødt og let at tygge, og meget af det kender du sikkert allerede fra dit eget køleskab. Smør et tyndt lag pålæg på brødet, så det er let for din baby at tygge og synke.

Ris og pasta kan også komme på menuen fra omkring 8 måneder. Kogt pasta i små former er let at samle op, og ris hænger bedre sammen, når de blandes med mos eller sovs. Ris er fint en gang imellem, men skift gerne mellem forskellige slags korn, så der bliver variation.

Fire idéer med mere at tygge på

Her er nogle idéer, du kan lade dig inspirere af. Husk en teskefuld smør eller olie i hver portion hjemmelavet mad, som Fødevarestyrelsen anbefaler.

Moset fiskemiddag. Kog kartofler og broccoli møre, og mos dem groft med en gaffel sammen med lidt kogt torsk eller laks uden ben. Rør smør eller olie i, og lad gerne nogle bløde klumper blive i.

Pastaskruer med squashsovs. Kog pastaskruer godt møre. Mos kogt squash og tomat til en tyk sovs med lidt olie, og vend pastaen i. Hele skruer er lette at holde om med hele hånden, og mindre stykker passer godt, når pincetgrebet er på plads.

Rugbrødshapser med leverpostej. Små tern af blødt rugbrød uden kerner med et tyndt lag leverpostej og lidt groft moset gulerod ved siden af.

Frikadellestave og kogt grønt. Skær en frikadelle i stave, og server den med kogte gulerodsstave og blomkålsbuketter. Det kan spises med fingrene og øver både greb og tygning.