Sikker mad til små munde
Sådan gør du maden nem og tryg at spise for din baby
Når din baby begynder at spise, åbner der sig en helt ny verden af smage, farver og konsistenser. Det meste af den mad, du allerede laver, kan din baby også spise, når den bliver tilberedt rigtigt. Med nogle få enkle vaner bliver måltidet trygt, så du kan læne dig tilbage og nyde at se din baby gå på opdagelse. Her kan du læse, hvordan din baby sidder bedst, hvordan du tilbereder maden, hvad der skal vente lidt, og hvad du gør, hvis noget sætter sig fast eller en madvare ikke passer til din baby.
Sådan sidder din baby bedst
En god siddestilling gør det meget lettere at spise. Din baby skal sidde oprejst og stabilt, gerne i en høj stol. Har stolen en fodstøtte, er det en fordel, fordi fødderne så har noget at hvile på. Når din baby sidder godt, kan kræfterne bruges på at smage, tygge og synke i stedet for at holde balancen.
Sid altid sammen med din baby, mens der spises. Det giver tryghed, og du kan følge med i, hvordan det går. Af samme grund er det en god vane, at maden bliver spist ved bordet og ikke i bilen, liggende eller mens din baby kravler rundt. Når du sidder bag rattet, kan du ikke se, hvad der sker, og en baby, der ligger eller bevæger sig, har sværere ved at styre mundfulden.
» Oprejst ved bordet og med en voksen tæt på. Det er den bedste start på et trygt måltid. «
Blød mad i den rigtige form
Maden skal være blød, indtil din baby er øvet i at tygge, og det er den vigtigste regel. Gummerne er overraskende stærke og kan sagtens mose noget, der er blødt, men hårde stykker er svære at bearbejde og kan lettere glide om bag i munden. Om maden er blød nok, kan du nemt tjekke med mose-testen.
Tag et stykke af maden mellem tommel- og pegefinger, og pres let. Kan du mose det uden besvær, kan din baby som regel også bearbejde det med gummerne.
Formen betyder også noget. Små, runde og faste ting kan glide om bag i munden, før din baby når at tygge dem. Derfor er det en god idé at ændre formen, så maden bliver lettere at håndtere.
Sådan tilpasser du maden
Små greb, der gør hverdagsmad klar til en lille mund.
Skær vindruer, cherrytomater og store blåbær i kvarte på langs.
Skær pølser på langs, og fjern skindet, før de skæres i mindre stykker.
Kog eller damp gulerod og æble møre, eller riv dem fint, når de er rå.
Fjern sten og kerner fra frugt og alle ben fra fisk og kød.
Giv nødder og mandler som smør eller fint revet, aldrig hele.
Smør jordnøddesmør og andre tykke smørepålæg i et tyndt lag på brødet, eller rør dem ud i grød.
Fødevarestyrelsen anbefaler at vente med hårde ting som hele nødder, popcorn, kerner, rå gulerodsstave og hele vindruer, til barnet er omkring 3 år og tygger godt. Indtil da kan de sagtens være en del af maden, når de bliver blendet, revet eller hakket fint.
Det, der kan vente lidt
Langt de fleste fødevarer kan din baby få, når din baby først er godt i gang med at spise. Det gælder også de fødevarer, der oftest giver allergi, som æg, fisk, hvede og jordnødder. Forskningen har vist, at det ikke forebygger allergi at vente med dem, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at de kommer gradvist på menuen kort efter, at din baby er begyndt at spise. Nogle få ting er det dog bedst at vente med eller kun give lidt af, og de fleste af rådene her kommer fra Fødevarestyrelsen.
Godt at vente med eller give med måde
Det meste handler om alder og mængde.
Honning venter, til din baby er fyldt 1 år.
Salt og bouillon skal ikke i din babys mad.
Spinat, rødbede, fennikel og selleri venter til efter 6 måneder, fordi de kan indeholde meget nitrat.
Komælk som drik venter til efter 1 år. Fra 9 måneder må der komme højst 1 deciliter komælk i maden om dagen.
Risdrik og havredrik kan tidligst bruges efter 3 år og sojadrik fra 2 år. Risgrød er fin, men ikke hver dag.
Æg skal altid være godt kogt eller gennemstegt.
Rosiner højst cirka 50 gram om ugen, og kanel kun en gang imellem.
Laver du mad til hele familien, så tag din babys portion fra, før du salter og krydrer kraftigt. Så kan din baby spise med af det samme, og du slipper for at lave mad to gange.
Tryg ved hvert nyt skridt
Hent BabyAtlas, og få råd om mad og udvikling, der passer til din babys alder. Gratis på iOS og Android
Brækrefleksen passer på din baby
Når din baby lærer at spise, vil du ofte opleve brækrefleksen, også kaldet svælgrefleksen. Den sætter ind, når maden kommer for langt tilbage i munden, før din baby er klar til at synke, og skubber maden frem igen. Din baby laver høje lyde, øjnene løber i vand, tungen kommer frem, og nogle gange kommer der lidt mad op. Det kan se voldsomt ud, men det er helt normalt, og det viser, at brækrefleksen gør sit arbejde.
Hos babyer sidder brækrefleksen langt fremme på tungen, så den reagerer i god tid. Efterhånden som din baby får erfaring med mad, flytter brækrefleksen sig længere tilbage i munden, og den sætter ind sjældnere. Det bedste, du kan gøre, er at bevare roen, blive siddende og lade din baby arbejde med maden selv.
Når noget faktisk sætter sig fast i halsen, ser det anderledes ud. Det er stille, fordi luften ikke kan komme igennem, og din baby kan ikke græde eller lave lyd. Det sker langt sjældnere, end at brækrefleksen sætter ind, og når du kender forskellen, er det lettere at bevare roen.
» Med den rigtige form, en god siddestilling og en voksen tæt på bliver måltidet et trygt sted at lære. «
Hvis noget sætter sig fast
Hoster din baby kraftigt, græder eller laver lyd, kommer der luft igennem. Bliv hos din baby, og lad hosten gøre arbejdet. Stik ikke fingrene ind i munden for at fiske efter maden, medmindre du tydeligt kan se den og nemt kan tage den ud. Kan din baby ikke få luft, skal du handle med det samme. Sådan gør du ved en baby under 1 år:
Førstehjælp til en baby under 1 år
Gentag trinene, indtil maden kommer ud, eller hjælpen er nået frem.
Bed en anden om at ringe 112, eller ring selv og sæt telefonen på højttaler.
Læg din baby på maven hen over din underarm eller dit lår med hovedet lavere end kroppen, og støt hovedet ved kæben.
Giv op til 5 faste slag med håndroden mellem skulderbladene. Se efter hvert slag, om maden er kommet ud.
Hjælper det ikke, så vend din baby om på ryggen, og giv op til 5 tryk med to fingre midt på den nederste del af brystbenet.
Skift mellem 5 slag og 5 tryk. Vagtcentralen guider dig hele vejen, også hvis din baby bliver slap og skal have hjertelungeredning.
Mange forældre synes, det giver stor ro at have øvet det i praksis. Et kursus i førstehjælp til spædbørn tager kun et par timer, og du lærer håndgrebene på en dukke, så de sidder i kroppen. Spørg gerne din sundhedsplejerske, hvor der holdes kurser i nærheden.
Hvis en madvare ikke passer til din baby
De fleste babyer tåler det meste, og mange børn, der reagerer på mælk eller æg, vokser fra det igen. Det er alligevel godt at vide, hvordan en reaktion kan se ud. Den kommer som regel kort tid efter, at din baby har spist noget, og kan vise sig som røde knopper eller udslæt omkring munden eller på kroppen, hævelse omkring munden eller øjnene eller opkast. Lidt rødme omkring munden efter syrlig frugt eller tomat er derimod ofte bare huden, der reagerer på syren, og forsvinder hurtigt igen.
Får du mistanke om, at din baby reagerer på en bestemt madvare, så hold en pause med den og tal med din læge, før du giver den igen. Har din baby svær eksem, er det en god idé at tale med lægen, før jordnødder kommer på menuen. Påvirker en reaktion vejrtrækningen, eller bliver din baby slap, så ring 112.