Sådan kender du tegnene på, at fødslen er på vej

I de sidste uger af graviditeten begynder du at lytte efter kroppen. Er det her en plukve? Er det slimproppen? Er det nu? Det er helt normalt at være i tvivl, for kroppen forbereder sig på fødslen i lang tid, og tegnene kommer i forskellig rækkefølge fra person til person.

Her får du overblik over de mest almindelige tegn, hvordan du kan skelne plukveer fra rigtige veer, og hvad du kan gøre derhjemme, mens fødslen kommer i gang.

Kroppen forbereder sig i flere uger

Op mod fødslen stiller barnets hoved sig dybere ned i bækkenet. Mange oplever, at maven synker, og at det bliver lettere at trække vejret, fordi der bliver mere plads under ribbenene. Til gengæld kan du få mere tryk i underlivet og en murrende fornemmelse, fordi barnets hoved nu påvirker livmoderhalsen. Du kan også opleve, at du skal oftere på toilettet, fordi hovedet trykker på blæren.

Som førstegangsfødende sker det ofte omkring uge 36-37, og typisk et par uger før veerne begynder. Det er dog kun en tommelfingerregel. Hovedet kan sagtens stå fast i flere uger, før fødslen går i gang, og hos nogle sker det både tidligere og senere. Din jordemoder mærker efter ved kontrollerne i slutningen af graviditeten og kan fortælle dig, om barnet har stillet sig.

Har du født før, sker det oftere først tæt på fødslen eller helt inde i selve fødslen, så mange flergangsfødende mærker ikke, at maven synker. At maven ikke synker, betyder ikke, at noget er galt.

Du kan også opleve flere plukveer og lidt mere udflåd end tidligere. Det er alle tegn på, at kroppen gør sig klar.

Slimprop og tegnblødning

Gennem graviditeten sidder en slimprop i livmoderhalsen. Den beskytter mod bakterier. Når livmoderhalsen bliver blød og begynder at åbne sig, kan proppen løsne sig.

Slimproppen kan se ud som sejt, gelélignende eller gulligt slim. Den kan være klar eller brunlig, og den kan være blandet med lidt lyserødt eller friskt blod. Nogle opdager den ikke, og det er helt i orden.

Slimproppen er ikke et sikkert tegn på, at fødslen er lige om hjørnet. Den kan gå flere uger før fødslen, og den kan gendannes. Nogle mister den først under selve fødslen.

Tegnblødning er en let blødning, du typisk ser, når du tørrer dig. Den er slimet og lyserød eller brunlig, og tæt på termin er den ufarlig. Det er dog en god idé at ringe til fødegangen, hvis blødningen er kraftigere end en lille plet, hvis blodet er friskt og rødt, eller hvis du samtidig har smerter eller mærker mindre liv.

Plukveer eller rigtige veer?

Livmoderen øver sig i at trække sig sammen gennem hele graviditeten. Disse sammentrækninger kaldes plukveer, og det faglige navn er Braxton Hicks-kontraktioner. Det er det, du kan høre din jordemoder eller læge sige. De bliver typisk hyppigere i de sidste uger, og det kan være svært at afgøre, om det er øvelse eller alvor.

Den vigtigste forskel er, at rigtige veer åbner livmodermunden. Plukveer gør ikke. Du kan ikke selv mærke det på livmodermunden, men der er nogle tydelige fingerpeg.

Overgangen er ofte glidende, og tæt på fødslen kan plukveer godt gøre lidt ondt. Hvis du er i tvivl, om det er plukveer eller veer, kan du ringe til fødegangen og beskrive, hvordan det føles. Så kan jordemoderen hjælpe dig med at vurdere det.

De to sikre tegn: veer og vandafgang

Mange af de små tegn kan være vildledende. Der er to ting, der viser, at fødslen er i gang: regelmæssige veer, som tiltager i styrke og hyppighed, og vandafgang.

Går vandet, kan det komme som en siven af varm, klar væske eller som en pludselig, større strøm. Ring til fødegangen, når det sker, også selv om du ikke har veer. Det kan hjælpe at tage det våde undertøj eller bind med, hvis det er svært at afgøre, om det er fostervand.

Du kan blive bedt om at blive hjemme

Fødslen er en kæmpe dag, og det er helt naturligt, at du gerne vil af sted, så snart der sker noget. Men fødslen starter sjældent med kraftige veer. I den første, tidlige fase, som kaldes latensfasen, er veerne ofte uregelmæssige og forholdsvis milde. De hjælper livmoderhalsen med at blive blødere og kortere og begynder at åbne livmodermunden.

Den fase kan vare længe. Fødslens første del varer i gennemsnit cirka 12 timer for førstegangsfødende og 4-8 timer for flergangsfødende, men der er stor forskel. Nogle førstegangsfødende bruger mere end et døgn.

Fordi mange førstegangsfødende ikke ved, hvad de skal kigge efter, kommer de ofte ind, mens fødslen stadig er i den tidlige fase. Derfor kan jordemoderen bede dig om at blive hjemme lidt længere, når du ringer. Det er ikke et tegn på, at noget er galt, og det er ikke farligt. Jordemødrene prøver blot at hjælpe dig, så du ikke skal sidde på fødegangen i mange unødvendige timer, når du som regel har det bedre og mere roligt i dine egne omgivelser.

Tiden hjemme kan bruges godt. Prøv at hvile dig, også selv om du ikke tror, du kan sove. Det hjælper at ligge ned eller sidde godt mellem veerne. Spis og drik løbende, for fødslen kræver energi, og lette snacks og vand gør det lettere at holde modet oppe.

Mange synes, at varme lindrer. Et varmt bad eller brusebad, en varmedunk eller et varmt klæde på ryg eller mave kan tage det værste af. Karbad før fødslen giver ikke højere risiko for infektion. Du kan også gå rundt, skifte stilling, vugge med hofterne eller sidde på fødebolden og træne den rolige vejrtrækning, hvor du puster langsomt ud gennem hele veen. Har du brug for smertestillende, så spørg jordemoderen, hvad der er sikkert og passende for dig.

Det er også en god idé at tænke på at slappe af og gøre noget, der får dig til at føle dig tryg og glad. Under fødslen producerer kroppen hormonet oxytocin, som får livmoderen til at trække sig sammen og dermed skaber veerne. Oxytocin udskilles især, når du føler dig rolig og tryg. Er du derimod meget anspændt eller stresset, frigør kroppen i stedet adrenalin, som kan hæmme oxytocin, så veerne kan føles mere smertefulde og gå langsommere. Sæt noget musik på, dæmp lyset, hold om hinanden, og prøv at slappe af i kæben og skuldrene under veerne.

Sådan kan din partner hjælpe

Hvis du har en partner eller en anden, der skal med til fødslen, kan de gøre meget allerede fra de første veer. Den mest praktiske opgave er at holde styr på veerne. Tæl fra, når en ve begynder, til den næste begynder, og notér også, hvor længe hver ve varer. Det er de oplysninger, jordemoderen spørger efter, når I ringer, og tallene er lettere at huske, hvis de er skrevet ned.

Det er en god idé at have fødegangens nummer gemt i telefonen. I skal selv sørge for at komme til fødestedet, så aftal i god tid, hvem der kører, og hvilken rute I tager. Ambulance er kun relevant i særlige tilfælde, og det vurderer jordemoderen. Når I beslutter jer for at køre, så ring først, så jordemoderen kan forberede sig på jeres ankomst.

Resten handler om at være tæt på og skabe ro. Massage af ryggen, et glas vand, et varmt klæde og rolige ord betyder ofte mere, end man tror. Og husk at have hospitalstasken pakket i god tid før termin, så den er nem at tage med.

Følg dit eget fødesteds råd

Fødeafdelingerne i Danmark har lidt forskellige råd til, hvornår du skal ringe. Nogle beder dig kontakte dem, når veerne kommer med 5 minutters mellemrum, andre allerede ved 3-4 minutter, og flergangsfødende bliver ofte bedt om at ringe tidligere. Tjek derfor, hvad dit eget fødested anbefaler, og spørg din jordemoder ved en af de sidste graviditetskontroller. Og husk: Er du i tvivl eller utryg, er det altid i orden at ringe.